Et godt psykisk arbejdsmiljø giver motiverede medarbejdere. Det skaber bedre samarbejde på arbejdspladsen og gør medarbejderne engagerede og bedre i stand til at håndtere forandringer. Det bidrager til bedre trivsel og mindre sygefravær, hvilket igen vil bidrage positivt til bundlinjen.
Ifølge arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren det overordnede ansvar for, at ingen medarbejdere risikerer at få forringet deres helbred på grund af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø, der kan øge risikoen for stress.
Her er 3 vigtige tiltag, som arbejdsgiveren kan iværksætte for at forebygge stress:
Vi kan alle blive ramt af kortvarig stress. Stress er en urgammel og helt naturlig reaktion i vores krop, der sætter os i stand til at håndtere en farefuld situation ved enten at kæmpe eller flygte. Vi bliver typisk ramt, når vi står over for en kritisk situation eller et vanskeligt møde. Det kan mærkes ved, at kroppen bliver urolig og nervøs, hjertet banker hurtigere, sanserne skærpes, og musklerne spændes. Signalstoffer som adrenalin og kortisol strømmer ud i kroppen og hjælper personen til at gøre sit bedste og håndtere udfordringen. Denne form for stress er med til at skabe toppræstationer i arbejdslivet.
Kortvarig stress er typisk ikke farlig, så længe man har mulighed for at restituere efterfølgende, når udfordringen er overstået.
Vi kan også alle blive så belastet, at vi ”går ned med stress” Så er stressen blevet skadelig, og det kan blive nødvendigt med en lang sygemelding. Det sker typisk ved langvarig stress, hvor personen ikke har haft tid til at restituere sig. Eller ved en pludselig voldsom belastning, som fx vold eller ulykke.
Krænkende handlinger som mobning og seksuel chikane kan også give skadelig stress. Det er også arbejdsgiverens pligt at forebygge krænkende handlinger.
Alle bør være opmæksomme på egne stresssympomer og sige fra i tide, for at forebygge at stressen udvikler sig.
De første sympomer på stress er typisk forstyrret søvn, ondt i maven, spændingshovedpine, kort lunte samt hukommelses- og koncentrationsbesvær.
Hvis disse symptomer står på i lang tid, kan stressen udvikle sig til skadelig stress med mere alvorlige symptomer som appetitløshed eller overspisning, tankemylder, bekymringstendens, ubeslutsomhed og tristhed, samt på det fysiske plan muskelspændinger, allergier og forværring af andre sygdomme. Til sidst kan personen blive helt udbrændt, hvor symptomerne ovenfor forværres og personen oplever fx en enorm træthed, ekstrem følsomhed overfor fx lyd, glædesløshed, søvnløshed, angst, depression og en voksende følelse af håbløshed, samt fysiske symptomer som uforklarlige smerter, kvalme, opkast og hjerte-karsygdomme.
Trivsel skabes i fællesskab og stress forebygges i fællesskab.
Ingen organisationer er ens, så vi tager udgangspunkt i jeres udfordringer. Vi kan bl.a. tilbyde
Amilkon ApS
Hollufgårdsvej 12 A
5260 Odense S
Autoriseret arbejdsmiljørådgiver